Borgerforeningens historie

I 1891 var der en kreds af Brædstrup Borgere der stiftede Brædstrup Borgerforening. Den hed oprindelig Brædstrup Håndværker og Borgerforening. Igennem de mange år foreningen har eksisteret har den været igangsætter til rigtig mange ting. I flæng kan nævnes Brædstrup Tekniske Skole - Kloakering - Gadelys Folkeparken, ja sådan var der mange ting vi havde hånd i. I 1895 arrangerer Brædstrup Borgerforening sin første udstilling som blev holdt på Højskolehjemmet. Næste gang var i 1899 hvor der var en stor håndværker udstilling. Borgerforeningen var også arrangør af de to store amtsudstillinger henholdsvis i 1913 og 1931. Amtsudstillingen i 1931 var vel den største begivenhed i byens historie med kongeparret kong kristian og Dronning Alexsandrine på besøg. I de 122 år der er gået har Brædstrup Borgerforening haft 32 formænd, hvor den første formand var Bagermester P. J. Wiborg . der var formand fra 1891 - 1894. I dag er Brædstrup Borgerforening en moderne forening der prøver at varetage Brædstrup borgernes ve og vel på bedste måde. Foreningen holder også stadig fast i de gamle traditioner som eks. Fastelavn, Grundlovsmøde og Sankt Hans fest ved Ring Sø.